top of page

Kristina Rovcanin

Håndboldspilleren, der elsker at skrive

Adrenalinen løber stædigt om kap med blodet, der ustyrligt pumper derudad 200 km i timen. Mindst. Pulsen raser og hjertet finder sig pludselig til rette i halsen på mig. Jeg tripper med toppen af mine spritnye Adidas Stabil 10 håndboldsko, og skæver ud til lægterne, der er rødglødende. 2000 tyskere er samlet i Smidt Arena og jubler for fuld udblæsning i enstemmigt kor, alt imens kæmpe bannere med indskriften ”Auf geht’s Elfen” svajer bag sidelinjen. Massivt rungende klapsalver skyder min puls i vejret for anden gang, da jeg, i perfekt timing, stiger op over 3’er-blokken og tordner kuglen op under overliggeren. Euforien overdøver alle sanser, og i min adrenalin-rus når hjernen kun akkurat at registrere, at speakeren råber ”Und mit Nummer 93, Kristina Loncar!”. 

Siden jeg var teenager, har jeg kun drømt om to ting: 
At blive professionel håndboldspiller og efter endt karriere at kunne kalde mig journalist - gerne den dygtige af slagsen. Den ene drøm blev til virkelighed, og nu tager jeg skridtet videre i realiseringen af den anden. 

For mig er journalistik og kommunikation blevet dét adrenalin-kick, det i sin tid gav mig at lave en klasseindspilning til holdkammeraterne eller save bolden helt op i krogen. Dengang gjaldt det om at score mål. Nu gælder det om at forføre læserne til at scrolle helt ned til bunden af bloggen. Og få dem til at klappe i hænderne af begejstring over det, de akkurat har læst.  


Jeg har det meste af mit liv klart været på hjemmebane i sportens verden og elsker stadigvæk alt, hvad der hedder sport. Men egentlig er jeg dybest set bare typen, som elsker at banke fingerspidserne helt bløde, når først de får færden af et tastatur. 

Jeg tør, hvor mange tøver. Jeg vil forundre, forarge, fascinere og underholde publikum ved at folde historierne ud på en skæv, kæk og halv-provokerende måde, så folk med sikkerhed reagerer og opdager det, de ellers ikke ville have skænket en tanke.  

Jeg vil være content creator, fordi jeg simpelthen er vild med, at jeg, gennem ord, kan gøre en forskel for andre. 


Jeg vil lære at blive ultra skarp til at bruge hvert og ét på alle tænkelige platforme og i alle mulige udformninger.

 

Livet er for kort og spændende til discount-tekster. Jeg vil lægge navn og pen til vaskeægte blog-delikatesser, som er Michelin-stjerner værdige.
   

 

Hvem er jeg? 

Kreativ, kærlig og knap så kræsen 


Rigtig bogorm, rimelig stort sprogøre 

I
mpulsiv til tider, irriterende perfektionistisk


Sportsmenneske for alle pengene, stædig, stræber og serber


Tegnetalent, tysktalende, tosset med skrivning, sport og fitness


Intet mindre end en sand grinebidder 

N
æse med ben i eller ben i næsen 

A
mbitiøs, altid smilende og Adidas-fan





Livsglad, legebarn og lagkageelsker   

O
thello er faktisk min yndlingskage
 


Nogle vil mene, at jeg synger godt (X-Factor-dommerne havde dog en anden mening)


Coffee-lover der drømmer om at eje en Citroën C4 Cactus 


Andre vil sige, at jeg er langt bedre med en håndbold end en mikrofon  

R
ikke Hørlykke er min tidligere klubkammerat 



 

Kontakt mig

E-mail: kristinatsv04@gmail.com
Tel: 2775 0663

  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • Instagram Social Icon
bottom of page